Bedste Hjemmesideløsning til Håndværkere i 2026

Bedste Hjemmesideløsning til Håndværkere i 2026 | NM Hjemmesider

Bedste Hjemmesideløsning til Håndværkere i 2026

Som håndværker er din tid kostbar. Man gider ikke bruge tid på at rode med kedelige hjemmesider, domænenavne, WordPress plugins osv. Der er nok administrativt arbejde i Danmark, så man gider ikke bøvle med mere af det. Derfor har vi gennemgået de bedste muligheder for dig, som håndværker, til at få en hjemmesideløsning — hvad end du er VVS’er, elektriker, maler, murer, tømrer mm.

Hvad behøver en håndværker egentlig på sin hjemmeside?

Når man går ud i verden og dykker ned i alle mulige hjemmesideløsninger, så er der et hav af muligheder. Skal man have en webshop? Skal man have en blog? Er det bare en informationsside? Eller skal det have en backend, hvor kunderne kan logge ind og alt muligt, som man måske ikke engang forstår, hvad er?

Vi forstod det heller ikke, da vi startede. Vi kiggede blot på hinanden og tænkte: det her giver ingen mening. Hvad skal vi bruge det til? Giv os bare en hjemmeside.

Og det er faktisk præcis den tanke, du skal holde fast i. Det en god håndværkerhjemmeside skal kunne i 2026 er:

  • Vise hvem du er og hvad du laver — klart og hurtigt
  • Gøre det nemt at kontakte dig — telefon, formular eller begge dele
  • Vises på Google — når folk søger “VVS Aarhus” eller “elektriker København”
  • Se professionel ud på mobilen — omkring 82% af kunderne kommer fra telefonen
  • Vise billeder af dit arbejde — det er der, tilliden bygges

Mere behøves du ikke. Der er virkelig ingen grund til ikke at starte simpelt og bygge ud, hvis du har brug for det — i stedet for at dykke ned i alt muligt andet, der kun koster penge.

Nøgleindsigt

Mange bureauer forlanger 15–20.000 kr upfront — og det skal man passe på med

Det betyder at man betaler et rigtig stort beløb for noget, man dybest set ikke ved om man har brug for. Det er rigtig mange penge specielt når man starter — for du har sikkert udgifter til varer, materialer, bil, brændstof, måske medarbejdere. Hvorfor skulle man bruge alle de penge på noget, man måske egentlig ikke engang ved, hvad er? Du kan få det her meget billigere og meget mere effektivt.

1. Abonnementsløsning — den bedste løsning for de fleste

1

Hjemmeside på abonnement

Bedste valg
499 kr/md

Abonnementsløsninger er super populære — og der er en god grund til det. Man betaler simpelthen en fast månedlig pris og får en komplet hjemmeside, hvor der både er hosting, domæne, support og løbende opdateringer. Og hvad betyder det? Det betyder egentlig bare, at du ikke rigtig skal tænke så meget over det.

Alt det, man ikke gider bruge tid på, det foregår bare simpelt. Og hvis der er problemer, kan man typisk altid kontakte dem — via telefon eller mail. Afhængigt af hvem man vælger, får man også typisk et udkast, så man kan se hvad man får, inden man betaler noget som helst.

Hvad du typisk får: Design skræddersyet til din branche, hosting og SSL inkluderet, eget .dk domæne, mobiloptimeret side, kontaktformular og løbende support inkluderet i prisen.

Fordele

  • Ingen stor startbetaling
  • Alt inkluderet i én pris
  • Ingen teknisk viden nødvendig
  • Support inkluderet
  • Hurtigt online — 3-5 dage
  • Ingen binding

Ulemper

  • Du ejer ikke siden selv
  • Løbende månedlig udgift
  • Begrænset til udbyderens design

Vores vurdering: Det er helt klart vores anbefaling at de fleste håndværkere vælger denne løsning — i hvert fald til en start. Man sparer sig en masse tid og penge, man gider ikke alt det bøvl med at finde ud af alt muligt på nettet for at få det til at virke. Man kommer bare online næsten med det samme, og så kan man altid bygge videre, når man finder ud af at man har behov for noget andet.

Få en gratis hjemmeside til din håndværkervirksomhed

Se dit designudkast på 30 sekunder. Ingen binding, intet kreditkort.

Se dit gratis udkast →

Fra 499 kr/md · Ingen opstartsgebyr · Opsig hvornår du vil

2. Gør-det-selv med WordPress

2

WordPress selv

Gør-det-selv
100–300 kr/md

Hvis man er en gør-det-selv-mand eller -kvinde, kan man altså også vælge at sætte sig ned og prøve at gøre det selv. WordPress er nok det mest kendte hjemmesideplatform i verden, det koster ingenting at installere, og man betaler kun de her 50–150 kr/md for hosting plus eventuelt et tema og et plugin.

Det eneste problem er, at det kræver en masse tid og en del teknisk viden. Hvordan installerer du et plugin? Hvordan vælger du et tema? Hvad gør du, hvis serveren går ned og folk ikke kan komme ind på din side? Jamen så står man selv med håret i postkassen.

Måske har man en søn, en nabo, en svigerdatter eller en man kendte på skolen for mange år siden, der kan hjælpe til. Det kan faktisk være en rigtig god start, hvis man er lidt teknisk anlagt — eller er i pengenød.

Fordele

  • Du ejer siden selv
  • Billig månedlig udgift
  • Fuld kontrol over designet
  • Stort community og support online

Ulemper

  • Kræver teknisk viden
  • Tidskrævende at sætte op
  • Du skal selv vedligeholde
  • Sikkerhedsopdateringer er dit ansvar
  • Kan hurtigt blive dyrt med plugins

Vores vurdering: Det er faktisk en fin løsning, hvis man har tid og modet på at sætte sig ned og bruge den tid det kræver. Det er ikke umuligt — men den tid du bruger på din hjemmeside, er tid du ikke bruger på at tjene penge.

3. Webbureau — dyrt og unødvendigt for de fleste

3

Webbureau

Anbefales ikke
10.000–25.000 kr upfront

Ja, dem kender vi. Det er dem, der ringer til dig, hver eneste gang du har fået et CVR-nummer. De lover guld og grønne skove, siger de har verdens bedste løsning til dig — og det eneste du skal gøre, er at betale 25.000 kr nu og her. Og så får du typisk en supportaftale der løber i x antal måneder. Nogle gange flere år, hvor du ikke kan komme ud af aftalen. Det skal man være varsom med.

Webbureauer kan dog sagtens være gode. Det er ikke kun dårligt. Gode bureauer hjælper med at bygge siden, med opdatering og support, og de kan løse meget komplekse behov — fx hvis man har en stor database der skal integreres, eller kunderne skal have eget login. Det kræver typisk noget mere, og derfor kan det give mening for større virksomheder.

Fordele

  • Skræddersyet til præcis dine behov
  • Professionel og unik
  • Du ejer siden selv

Ulemper

  • Meget dyr upfront-betaling
  • Lang leveringstid — ofte 4-8 uger
  • Dyre opdateringer og support
  • Binding til bureauet
  • Overkill for de fleste håndværkere

Vores vurdering: Webbureauer er gode, hvis man har flere penge end tid. Men for de fleste håndværkere — specielt små virksomheder — er det totalt overkill. Vi anbefaler at man i hvert fald er forsigtig, fordi der er en masse skræmmehistorier i branchen.

4. Gratis løsninger — se dem an

4

Gratis hjemmesidebyggere

Brug med forsigtighed
0 kr/md

Ja, der findes gratis løsninger — Wix, Squarespace, Google Sites osv. De er nemme at komme i gang med, men der er jo som altid en grund til at de er gratis.

Grunden er, at der typisk er reklamer på dem, og der er heller ikke eget domæne. Så i stedet for at det hedder larsenvvs.dk, hedder det larsenvvs.wix.com. Det er altså rimelig dårligt for SEO — og det sender et uprofessionelt signal til dine potentielle kunder. Vi kender alle de firmaer, hvor der står kontakt os på Gmail eller Hotmail. Man tænker bare: virker det seriøst? Nej.

Fordele

  • Koster ingenting
  • Nem at komme i gang med
  • God til at lære

Ulemper

  • Reklamer på din side
  • Ingen eget domæne
  • Dårlig SEO
  • Uprofessionelt udseende
  • Begrænset support

Vores vurdering: Brug de gratis løsninger til at øve dig. Men så hellere tage WordPress og sætte dig ind i den selv — det er klart meget bedre end en gratis Wix-side med reklamer på.

Sammenligning af alle løsninger

Her er et hurtigt overblik over de fire muligheder:

Løsning Pris Tid til live Teknisk viden SEO Support
Abonnement ⭐ 499 kr/md 3–5 dage Ingen God Inkluderet
WordPress 100–300 kr/md 1–4 uger Kræves God Selv
Webbureau 10–25.000 kr 4–8 uger Ingen God Ekstra betaling
Gratis 0 kr 1–2 dage Lidt Dårlig Minimal

Vores anbefaling til håndværkere

Vi har hjulpet hundredvis af håndværkere med at komme online de seneste to år — og vi bruger abonnementsløsninger. Det gør vi netop fordi man sparer tid og penge, man er online hurtigt, og der er ingen binding.

Ingen binding betyder, at hvis du vælger at opsige i morgen, så gør vi det. Der er godt nok lige en måneds binding fordi man betaler måned for måned — men derefter er du ude. Og du får dit hjemmesidedesign udleveret, så du kan gå til en anden udbyder eller gøre det selv. Det bestemmer du helt selv.

  • Du sparer tid — vi sætter det hele op, du behøver ikke røre en computer
  • Du sparer penge — ingen stor upfront-betaling, bare en fast månedlig pris
  • Du er online hurtigt — typisk 3–5 hverdage fra du siger ja
  • Ingen binding — opsig hvornår du vil
  • Support inkluderet — skriv hvad du vil have ændret, vi gør det inden for et par dage

Det er ligesom send and forget. Du skriver en mail med hvad du vil have opdateret, smider billederne med — og så klarer vi resten. Super nemt, super enkelt.

Vores dom

Abonnementsløsning er bedst for 9 ud af 10 håndværkere

Simpelt, hurtigt og overkommeligt. Du fokuserer på dit håndværk — vi tager os af din hjemmeside.

★★★★★ 5/5 — Anbefales stærkt

Klar til at få din håndværkerhjemmeside?

Se dit gratis designudkast på 30 sekunder. Vi laver det specifikt til din virksomhed og branche.

Start gratis her →

Ingen binding · Intet kreditkort · Fra 499 kr/md

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster en hjemmeside til en håndværker?

Det afhænger af løsningen. Abonnementsløsninger fås typisk fra 499 til 2.000 kr/md og inkluderer alt. Webbureauer kan koste 10.000–50.000 kr upfront. WordPress kan gøres billigt, men det kræver din tid — og den tid kunne du have brugt til at få noget arbejde ind i stedet. For de fleste er abonnementsmodellen den klart bedste investering.

Hvor lang tid tager det at få en hjemmeside?

Med en abonnementsløsning er du typisk online inden for 3–5 hverdage. Selv-bygget WordPress tager 1–4 uger afhængigt af dine færdigheder. Et bureau kan tage 4–8 uger.

Har jeg brug for et eget domæne?

Ja. For guds skyld gør det — også selvom det koster lidt penge. Et eget .dk domæne som larsenvvs.dk er afgørende for at se professionel ud og for at komme op på Google. En god placering på Google kan betyde forskellen på 5 henvendelser om måneden og 100. Det har kæmpe betydning.

Kan jeg selv opdatere min hjemmeside?

Med en god abonnementsløsning behøver du ikke opdatere selv. Du skriver bare en mail med hvad du vil have ændret — tekst, billeder, åbningstider, hvad som helst — og så gør vi det inden for et par dage. Det er inkluderet i prisen. Send and forget.

Hvad er det vigtigste på en håndværkerhjemmeside?

Kontaktoplysninger der er nemme at finde. Billeder der viser dit arbejde. En kort beskrivelse af hvad du laver og i hvilket område — så folk fra Storkøbenhavn ikke kontakter dig, hvis du er i Midtjylland. Og så skal det selvfølgelig virke på mobilen. Det er det. Ikke mere.

NM

NM Hjemmesider

Vi er specialister i hjemmesider til håndværkere. Vi har hjulpet hundredvis af VVS’ere, elektrikere, malere, murere og tømrere med at komme online — hurtigt, nemt og til en fair pris. Kontakt os på +22 44 90 70 eller kontakt@nmhjemmesider.dk